Præpositionerne

Indledning

I denne serie om moderne græsk har jeg indtil videre introduceret de personlige pronomener og de ikke-imperative verber i den ikke-imperative præsens.

Mit umiddelbare læringsmål er at blive god til at bygge simple sætninger fra bunden. Derfor prioriterer jeg indtil videre de højfrekvente funktionsord over et stort ordforråd bestående af indholdsord. (Se kapitel 12 om de mest almindelige ord på græsk.)

Man bruger et finit verbum til at etablere en sætning. Med de personlige pronomener kan jeg realisere sætningens valensled, som er knyttet til det finitte verbum, og kan dermed også lave en neksusforbindelse.

Der mangler bare noget vigtigt: Visse varianter af valensleddet adjekt realiseres af præpositioner, fx ”til dig” i sætningen ”det er til dig” (”είναι για εσένα”).

Dette kapitel giver en grundig introduktion til, hvordan præpositioner fungerer på sætnings­niveau på græsk, og en ordliste med de vigtigste præpositioner inkl. eksempler på deres anvendelse.

Indhold

1. Indledning
2. 1. Præpositioner og deres syntagmer
3. 2. Kasus og forholdet mellem konstituenterne på græsk
4. 3. Overblik over reglerne for kasus
   • 3.1. Når styrelsen skal stå i nominativ
   • 3.2. Generelle regler: Præpositionerne inddelt efter valg af kasus
5. 4. Brug altid den emfatiske form til pronomener i styrelsen
6. 5. Ordliste med præpositioner
   • 5.1. Præpositioner, som primært styrer akkusativ
     • 5.1.1. De grundlæggende præpositioner από og σε styrer akkusativ
       • 5.1.1.1. Από
       • 5.1.1.2. Σε
     • 5.1.2. De almene præpositioner styrer også akkusativ (men der er én, som styrer genitiv; se αντί)
       • 5.1.2.1. Για
       • 5.1.2.2. Κατά
       • 5.1.2.3. Με
       • 5.1.2.4. Μετά
       • 5.1.2.5. Μέχρι, ως, έως, ίσαμε
       • 5.1.2.6. Παρά
       • 5.1.2.7. Πριν
       • 5.1.2.8. Προς
       • 5.1.2.9. Σαν
       • 5.1.2.10. Χωρίς, δίχως
   • 5.2. Præpositioner, som primært styrer genitiv
     • 5.2.1. Αντί er en almen præposition, der helt unikt styrer genitiv
     • 5.2.2. De andre præpositioner, som styrer genitiv, bruges sjældnere end de almene præpositioner
     • 5.2.2.1. Εναντίον
     • 5.2.2.2. Εξαιτίας
     • 5.2.2.3. Μεταξύ
7. 6. Præpositioner udenfor valensleddene
8. Afsluttende bemærkninger
9. Bibliografi

1. Præpositioner og deres syntagmer

Præpositioner er en (lukket) ordklasse, hvis latinske navn giver udtryk for ordenes position i sætningen: De står foran, og da ”foran” jo er et relativt koncept, må der derfor altid findes noget, der kan stå bagefter dem.

(Det omvendte fænomen findes på visse sprog, hvor man bruger ordklassen ”postposition”.)

I sætninger bruges præpositioner til at danne præpositions­syntagmer (som er konstituenter). Disse syntagmers indre struktur er katataktisk. Det vil sige, at syntagmet består af to led, som begge er nødvendige for at danne det. Der er altså tale om et fladt hierarki. (Nogle gange kan det første led være underforstået.)

Det første led i syntagmet kaldes et præpositionalled. Denne funktion realiseres af en præposition.

Det andet led kaldes for en styrelse. Denne funktion kan realiseres af flere forskellige syntagmer.

Her er et eksempel fra kapitel 6:

”Piraterne nedgravede skattekisten [på en øde ø].”
(Præpositions­syntagme med præpositional­led og styrelse. Præpositional­leddet realiseres af en præposition. Styrelsen realiseres af et substantivsyntagme.)

2. Kasus og forholdet mellem konstituenterne på græsk

For dansk­sprogede bliver præpositions­syntagmer nemt vanskelige, når det sprog, man lærer, bruger kasus som bøjnings­kategori. Denne kategori er for længst forsvundet fra det danske sprogs grammatik –⁠ bortset fra de personlige pronomener. (Se kapitel 8 om kasus.)

Leddene i præpositions­syntagmet er de samme på dansk og græsk, men på græsk påvirker valget af den præposition, der står forrest i syntagmet, også valget af kasus i de konstituenter, der realiserer styrelsen. (Man siger, at præpositionen ”styrer” deres kasus.)

Det princip vil man kunne genkende, hvis man har haft tysk i skolen, men det er selvfølgelig et helt andet sprog end græsk.

3. Overblik over reglerne for kasus

3.1. Når styrelsen skal stå i nominativ

Styrelsens konstituenter skal altid stå i nominativ, hvis de består af ord, som udtrykker noget prædikativt om sætningens subjekt. Her bruger man altså den samme kasus til konstituenterne i både subjektet og styrelsen inde i præpositions­syntagmet.

Denne regel gælder også, når subjektet er udeladt, fordi det realiseres af et personligt pronomen. (Leddet er underforstået.)

Holton, Mackridge, og Philippaki-Warburton (2012, 463) giver bl.a. eksemplet ”Παραιτήθηκε [από καθηγητής]”, dvs. ”(Han) sagde op som professor.”

På dansk bruger man her konjunktionen som, men den græske sætning bruger præpositionen από. Subjektet er udeladt i sætningen, men styrelsen inde i præpositionssyntagmet realiseres af substantivet ”καθηγητής”, bøjet i nominativ.

Den ovenstående regel er vigtig altid at have in mente, før man navigerer videre i de generelle regler.

3.2. Generelle regler: Præpositionerne inddelt efter valg af kasus

Ifølge Holton, Mackridge, og Philippaki-Warburton (2012, 459-464) kan man inddele præpositionerne i 3 kategorier, som nogenlunde svarer til valget af kasus for de konstituenter, som realiserer styrelsen.

• De fleste præpositioner styrer primært akkusativ:
  • De grundlæggende præpositioner από og σε
  • Andre almene præpositioner (undtagen αντί, som styrer genitiv)
• Nogle præpositioner styrer primært genitiv:
  • Den almene præposition αντί
  • Visse andre præpositioner inkl. εναντίον, εξαιτίας og μεταξύ.
• Præpositioner fra katharévousa bruges kun i formelt sprog eller faste vendinger på hverdagssprog, og de kan styre både nominativ, akkusativ og genitiv. (Denne kategori redegør jeg ikke for i dette kapitel. Se Holton, Mackridge, og Philippaki-Warburton, 2012, 495⁠-⁠498.)

4. Brug altid den emfatiske form til pronomener i styrelsen

Kapitel 10 handlede om de personlige pronomener. Modsat dansk har de græske personlige pronomener to overordnede sæt bøjninger: de klitiske og de emfatiske former. Når man bruger en præposition til at realisere præpositional­leddet, påvirker det også, hvilken form af de personlige pronomener, man kan bruge til at realisere styrelsen.

Med udgangspunkt i Holton, Mackridge, og Philippaki-Warburton (2012, 459-463) må reglen være, at man altid vælger den emfatiske form af de personlige pronomener efter en præposition.

5. Ordliste med præpositioner

Denne ordliste består af de vigtigste præpositioner, som nævnes i Holton, Mackridge, og Philippaki-Warburton (2012, 459-499) ledsaget af deres betydning på dansk ifølge Hesses ordbog fra græsk til dansk (1998) og eksempler på oversættelse til dansk.

Listen er ikke udtømmende. Den er blot en hjælp til at komme i gang med præpositionerne. Se kilderne for yderligere information.

5.1. Præpositioner, som primært styrer akkusativ

5.1.1. De grundlæggende præpositioner από og σε styrer akkusativ

5.1.1.1. Από

• fra,
  fx ”jeg kommer fra Danmark”,
  ”έρχομαι από τη Δανία”
• af,
  fx ”en af hundene”,
  ”ένας από τους σκύλους”
• siden,
  fx ”det er ikke sket siden Den Franske Revolution”,
  ”δεν έχει συμβεί από τη Γαλλική Επανάσταση”
• gennem eller ad,
  fx ”toget kører gennem tunnelen”,
  ”το τρένο ταξιδεύει μέσα από τη σήραγγα”
  
  eller ”jeg går ud ad døren”,
  ”βγαίνω από την πόρτα”
• end,
  fx ”det mindre end gennemsnittet”,
  ”είναι λιγότερο από το μέσο όρο”

Præpositionen από bruges i en række idiomatiske udtryk (Hesse 1998, 64):

• ”ad gangen”,
  fx ”en ad gangen”
  ”από ένας”
• hver (ifm. optælling),
  fx ”jeg gav dem tre bøger hver”,
  ”τους έδωσα από τρία βιβλία”
• ”fra at have været” (en tilstand eller status),
  fx ”fra at have været fattig blev han pludselig rig”,
  ”από φτωχός έγινε ξαφνικά πλούσιος”

5.1.1.2. Σε

• i,
  fx ”i mange tilfælde”,
  ”σε πολλές περιπτώσεις”
• til,
  fx ”til alle”,
  ”σε όλους”
• på,
  fx ”på gulvet”,
  ”στο πάτωμα”
• hos,
  fx ”jeg bor hos Maria”,
  ”μένω στη(σ) Μαρία(ς)”
• blandt, ud af,
  fx ”to ud af fire”,
  ”δύο στους τέσσερις”
• Visse tidsmæssige betydninger:
  • om (en vis mængde tid ude i fremtiden),
    fx ”om tre år” eller ”om lidt”,
    ”σε τρία χρόνια” eller ”σε λίγο”
  • på (en bestemt mængde tid),
    fx ”vi gjorde det på fem minutter”,
    ”το κάναμε σε πέντε λεπτά”
  • klokken (dvs. et bestemt klokkeslet),
    fx ”klokken fire”,
    ”στις τέσσερις (η ώρα)”
  • den (dvs. en bestemt dato),
    fx ”den femte marts”,
    ”στις πέντε Μαρτίου”

5.1.2. De almene præpositioner styrer også akkusativ (men der er én, som styrer genitiv; se afsnit 5.2.1.)

5.1.2.1. Για

• for,
  fx ”han gjorde det for mig”,
  ”το έκανε για μένα”
• til,
  fx ”der er en pakke til dig”,
  ”υπάρχει ένα πακέτο για σένα”
  
  eller ”de er taget til Australien”
  ”έφυσαν για τήν Αυστραλία”
• om,
  fx ”hun taler om landets historie”,
  ”μιλάει για την ιστρορία της χώρας”
• efter, for at hente,
  fx ”han gik ned efter vin”,
  ”κατέβηκε για κρασί”
  
  eller ”jeg er kommet efter (dvs. for at hente) fjernsynet”,
  ”ήρθα για την τηλεόραση”
• i (en bestemt mængde tid),
  fx ”der lød eksplosioner i flere minutter”,
  ”εκρήξεις ακούγονταν για αρκετά λεπτά”
  
  eller ”jeg er bortrejst i en uge”
  ”θα λείψω για μια εβδομάδα”

Præpositionen για bruges i en række idiomatiske udtryk (Hesse 1998, 105):

• γι’ αυτό (dvs. για plus pronomenet αυτό) betyder ”derfor”
• I en spørgesætning kan man bruge opstillingen γι’ αυτό … λόγο; til at spørge: ”af hvilken grund?”
• Efterfulgt af en να-⁠konstruktion betyder γι’ αυτό ”for at” eller ”til at” (gøre sådan og sådan), fx ”jeg gjorde det for at hjælpe dig” eller ”det er for langt til at gå derhen”.

5.1.2.2. Κατά

• i retning af eller hen imod
  fx ”jeg går i retning af skolen”
  ”πηγαίνω κατά το σχολείο”
  
  eller ”hun går ned mod byen”
  ”περπατάει κατά την πόλη”
• hen imod, cirka, ved (et omtrent tidspunkt),
  fx ”hen imod morgen”,
  ”κατά το πρωί”
  
  eller ”ved femtiden”
  ”κατά τις πέντε”
• i, under (perioder i tid, historiske perioder)
  fx ”i den periode”,
  ”κατά το διάστημα αυτό”
• ifølge, efter (dvs. ved henvisning), fx ”efter min mening”,
  ”κατά τη γνώση μου”
  
  eller ”ifølge loven”
  ”κατά το νόμο”
• per (fordeling), fx ”per person”,
  ”κατ’ άτομο”
• (en betydning ved komparativ, som ikke oversættes), fx ”hun er ti år yngre”,
  ”είναι κατά δέκα χρόνια νεότερη”

5.1.2.3. Με

• med,
  fx ”jeg talte med sekretæren”,
  ”μίλησα μετη γραμματέα”
  
  eller ”jeg skærer kagen med en kniv”,
  ”κόβω το κέικ μ’ ένα μαχαίρι”
  
  eller ”med andre ord”
  ”με άλλα λόγια”
  
  eller ”med tiden”
  ”με το χρόνο”
• som eller ligesom,
  fx ”hun har den samme jakke som mig”,
  ”έχει το ίδιο σακάκι με μένα”
  
  eller ”han er blevet lige som sin bror”
  ”έγινε ίδιος με τον αδελφό του”
• til eller indtil,
  fx ”museet er åbent fra 9 til 12”
  ”το μουσείο είναι ανοιχτό 9 με 12”

5.1.2.4. Μετά

OBS: Ikke at forveksle med adverbiet μετά, som oversættes til ”senere”. Der er en betydnings­mæssig gråzone mellem disse to, men i en sætnings­analyse er det vigtigt at kunne identificere den rette konstituent præcist. I dette afsnit gælder det kun præpositionen. Den bruges ofte sammen med από, som placeres umiddelbart efter den.

• efter,
  fx ”efter julen”,
  ”μετά τα Χριστούγεννα”
  
  eller ”lidt efter”,
  ”μετά από λίγο”
  
  eller ”før og efter”,
  ”πριν και μετά”
  
  eller ”efter ti år”, (dog også ”ti år senere”)
  ”μετά από δέκα χρόνια”
  
  eller ”bagefter tog jeg bussen hjem”,
  ”μετά πήρα το λεωφορείο για το σπίτι μου”

5.1.2.5. Μέχρι, ως, έως, ίσαμε

Ifølge Holton, Mackridge og Philippaki-Warburton (2012, 478, 486, 495) bør man som hovedregel sætte lighedstegn mellem μέχρι, ως, έως, og ίσαμε, for de er ”for det meste semantisk og syntaktisk identisk[e]”. Forfatternes grammatik er skrevet på engelsk, og her fastsættes præpositionernes betydning som ”until” i to forskellige betydninger: enten tid eller sted.

Μέχρι eller μέχρις skildres som den centrale af de fire præpositioner. Det kan nok anbefales at bruge den oftest. Jeg redegør ikke for diverse afvigelser fra hovedreglen i dette kapitel. (Se Holton, Mackridge, og Philippaki-Warburton 2012, 486⁠-⁠487.)

Hesses ordbog fra græsk til dansk (1998, 264, 461, 176, 194) fastsætter ikke præpositionernes betydning efter det samme semantiske skema som den ovennævnte grammatik:

Μέχρι eller μέχρις oversættes til ”indtil” og ”til” i betydningerne tid og sted. Ως og έως oversættes også til ”indtil”, men i ordbogen får kun ως betydningen ”til”. Det gør έως ikke. Desuden er μέχρι den eneste af de fire præpositioner, som oversættes til ”inden”.

OBS: Ως skal ikke forveksles med adverbiet med samme navn.

Hesse giver ίσαμε oversættelsen ”lige (ind)til”. Denne betydning adskiller sig fra de andre ved at lægge mere vægt på grænse­værdien eller tærsklen af det, man taler om. Blandt ordbogens eksempler findes også oversættelsen ”op imod” en bestemt vægt. Dette afviger helt fra den nævnte skelnen mellem tid og sted. (Se Hesse 1998, 194.)

• indtil,
  fx ”indtil sidst i juli”,
  ”μέχρι το τέλος Ιουλίου”
  
  eller ”indtil sidste øjeblik”,
  ”ως την τελευταία στιγμή”
  
  eller ”indtil weekenden”,
  ”έως το Σαββατο­κύριακο”
• til,
  fx ”til og med i dag”,
  ”μέχρι και σήμερα”
• inden,
  fx ”vi bliver færdige inden jul”,
  ”θα τελειώ­σουμε μέχρι τα Χριστού­γεννα”
• lige indtil, lige til,
  fx ”lige (ind)til i går”,
  ”ίσαμε χθες”
• op imod (en bestemt vægt
  fx ”fiskene vejer op imod ti kilo”,
  ”τα ψάρια ζυγίζουν ίσαμε δέκα κιλά”

5.1.2.6. Παρά

OBS: Ikke at forveksle med konjunktionen παρά, som betyder ”end” og ”men”.

• mod, trods, på trods af, i modsætning til,
  fx ”mod min vilje”,
  ”παρά τη θέλησή μου”
  
  eller ”på trods af dette”,
  ”παρά ταύτα”
  
  eller ”i modsætning til, hvad man siger”,
  ”παρά τα όσα λέγονται”
  
  
• i (et bestemt tidspunkt),
  fx ”ti minutter i fem,
  ”πέντε παρά δέκα”
  
  eller ”i sidste øjeblik”,
  ”στο παρά πέντε”
• hver anden,
  fx ”jeg arbejder hver anden dag”,
  ”δουλεύω μέρα παρά μέρα”

Præpositionen παρά bruges i en række idiomatiske udtryk (Hesse 1998, 310):

• helt imod,
  fx ”helt imod forventning”,
  ”παρ’ ελπίδα”
• lige ved
  fx ”de var lige ved at drukne”,
  ”παρά λίγο να πνιγούν”
  (kan også skrives παραλίγο)
  
  eller ”vi var lige ved at støde sammen”,
  ”παρά τρίχα θα τρακά­ραμε”
• trods alt, alligevel,
  ”παρ’ όλα”
• med nød og næppe,
  fx ”jeg klarede den med nød og næppe,”
  ”τη γλίτωσα παρά τρίχα”
• naturstridigt
  ”παρά φύσιν” (bogstaveligt: ”mod naturen”)
• under (en bestemt position eller organisation, hierarkisk),
  fx ”ressortminister under statsministeren”,
  ”υφυπουργός παρά τω Πρωθυπουργό”

5.1.2.7. Πριν

OBS: Ikke at forveksle med konjunktionen πριν.

• før,
  fx ”før og efter”,
  ”πριν και μετά”
• inden,
  fx ”inden påske”,
  ”πριν (από) το Πάσχα”
• for  … siden,
  fx ”for få timer siden”,
  ”πριν λίγες ώρες”
• tidligere,
  fx ”få timer tidligere”,
  ”λίγες ώρες πριν”

5.1.2.8. Προς

• til,
  fx ”et spørgs­mål til ministeren”,
  ”μια ερώτηση προς τον υπουργό”
• hen imod, i retning af,
  fx ”på vejen hen mod rådhuset”,
  ”πηγαί­νοντας προς το δημαρχείο”
  
  eller ”vi ankom hen mod aftenen”,
  ”φτάσαμε προς το βράδυ”

Præpositionen προς bruges i en række idiomatiske udtryk (Hesse 1998, 350):

• ”for Guds skyld!”
  ”προς Θεού!”
  
• med hensyn til, hvad angår,
  fx ”med hensyn til kvaliteten”
  ”ως προς την ποιότητα”
• hvad skal … til for?
  fx ”hvad skal al den ballade til for?”
  ”προς τι όλη αυτή η φασαρία”

5.1.2.9. Σαν

Mine kilder divergerer på spørgsmålet om, hvorvidt og hvornår σαν er en præposition, en konjunktion eller et adverbium. Der er ofte et vist overlap mellem disse tre ordklasser, også på dansk (se fx tabellen i Spang-Hanssen 2024b).

• Engberg (1995, 35) betegner σαν som en præposition med styrelse i akkusativ, som realiseres af et definit substantiv­syntagme eller et emfatisk pronomen. (Her bruger Engberg en ældre udgivelse af Mackridge som kilde.)
• Hesse (1998, 365) betegner kun σαν som en konjunktion eller et adverbium i sin ordbog. Aldrig en præposition.
• Holton, Mackridge, og Philippaki-Warburton (2012, 490-⁠491) opdaterer kriterierne for, hvornår σαν er en  præposition:
  • Styrelse i akkusativ:
    • Kan realiseres af et definit substantiv­syntagme
    • Kan realiseres af et emfatisk personligt pronomen
  • Styrelse i nominativ, som realiseres af et indefinit substantiv­syntagme.

Under alle omstændigheder er kilderne enige om, at σαν primært bruges til at udtrykke sammenligning. I denne sammenhæng opfører ordet sig som en præposition på det syntaktiske niveau. Derfor tilføjer jeg σαν som præposition i dette kapitel, og beskriver de to yderligere betydninger i et kommende kapitel om konjunktioner.

• ligesom (dvs. sammen­ligning med en konkret ting eller person, med styrelse i akkusativ jf. reglerne ovenfor)
  fx ”han spiser ligesom kongen”,
  ”τρώει σαν τον βασιλιά”
  
  eller ”hun taler ligesom sin mor”,
  ”μιλάει σαν τη μητέρα της”
  
  eller ”jeg tænker lige præcis som dig”,
  ”σκέφτομαι ακριβώς σαν (και/κι) εσένα”
  
  OBS: Når styrelsen realiseres af et emfatisk personligt pronomen, tilføjes και (eller κι ved enklise) sommetider lige efter σαν. Dette er ikke obligatorisk.
• som (dvs. sammen­ligning med noget som generelt koncept, med styrelse i nominativ jf. reglerne ovenfor)
  fx ”han spiser som en konge,
  ”τρώει σαν βασιλιάς”
  
  eller ”det forekom mig som en drøm”,
  ”φαινόταν σαν όνειρο”
  
  eller ”hård som sten”,
  ”σκληρό σαν βράχος”
  
  OBS: Her realiserer det samlede præpositional­syntagme ofte et sætningsled i subjekts­prædikativ (Holton, Mackridge, og Philippaki-Warburton 2012, 490).

5.1.2.10. Χωρίς, δίχως

• uden,
  fx ”jeg klarede det uden hans hjælp”,
  ”το κατάφερα χωρίς/δίχως τη βοήθεια του”
  
  eller ”jeg gik uden at låse døren”
  ”ήταν χωρίς/δίχως (κανένα) λόγο”
  
  eller ”det var uden (nogen) grund”
  ”ήταν χωρίς/δίχως (κανένα) λόγο”
  
  OBS: Bruges ofte med bestemte indefinitte pronomener og determinanter, ligesom i parentesen i det sidste eksempel: κανένας, ”nogen, en eller anden”; τίποτα, ”intet, ingenting”; eller καθόλου, ”slet (ikke), over­hovedet (ikke)”.
• i hvert fald, under alle omstændig­heder
  ”δίχως άλλο”

5.2. Præpositioner, som primært styrer genitiv

5.2.1. Αντί er en almen præposition, der helt unikt styrer genitiv

• i stedet for,
  fx ”i stedet for at…”
  ”αντί να…”

Præpositionen αντί bruges også i en fast forbindelse:

• ”han/hun vrøvler”,
  ”λέει άλλα αντί άλλων”

OBS: Når αντί følges af για, så er den ”ikke rigtigt en præposition, hvilket også vises ved det, at den kan følges af andre præpositioner end για, når man sammenstiller to fraser, som introduceres af den samme præposition” (Holton, Mackridge, og Philippaki-Warburton 2012, 469).

5.2.2. De andre præpositioner, som styrer genitiv, bruges sjældnere end de almene præpositioner

5.2.2.1. Εναντίον

• imod, mod,
  fx ”jeg har intet imod dig”,
  ”δεν έχω τίποτε εναντίον σου”
  
  eller ”kampen mod arbejds­løsheden”,
  ”ο αγώνας εναντίον της ανεργίας”
  
  eller ”anklagerne mod ham”,
  ”οι εναντίον του κατηγορίες”

5.2.2.2. Εξαιτίας

• på grund af,
  fx ”på grund af den økonomiske krise”
  ”εξαιτίας της οικονομικής κρίσης”

5.2.2.3. Μεταξύ

• mellem (tid eller sted),
  fx ”mellem Grækenland og Danmark”
  ”μεταξύ Ελλάδας και Δανίας”
• blandt, mellem (personer),
  fx ”mellem (eller blandt) venner”,
  ”μεταξύ φίλων”
  
  eller ”de blev enige med hinanden”
  ”συμφώνησαν μεταξύ τους”
  (bogstaveligt: ”mellem hinanden”)

Præpositionen μεταξύ bruges også i visse idiomatiske udtryk:

• blandt andet, ”μεταξύ άλλων”
  (kan evt. forkortes til μ.α.)
• i mellem­tiden,
  ”στο μεταξύ” eller ”εν τω μεταξύ”

Præpositioner udenfor valensleddene

Ifølge Holton, Mackridge, og Philippaki-Warburton (2012, 459) opfører de græske præpositioner sig ligesom adverbier, når de bruges til at realisere noget andet end et valensled.

Afsluttende bemærkninger

Ligesom på dansk indgår de græske præpositioner i et syntagme med katataktisk struktur, som kaldes et  præpositions­syntagme.

Valget af præposition i syntagmets forreste led (dvs. præpositional­leddet) påvirker valget af kasus hos de konstituenter, der realiserer syntagmets styrelse. Når styrelsen realiseres af et af de personlige pronomener, bruger man desuden altid den emfatiske form.

Det samlede præpositions­syntagme udgør en konstituent. På sætnings­niveau bruges syntagmet typisk som en del af sætningens valens­grammatik, hvor det realiserer en form for adjekt (fx et lokativobjekt).

Der findes en del præpositioner på græsk, men det er en lukket ordklasse, og dette kapitel gennemgik de 20 vigtigste. Dem kan man inddele i tre kategorier, som nogenlunde svarer til den kasus, man vælger i styrelsen. (Se afsnit 3.2 om de generelle regler.)

Indholdet i dette kapitel kan fx kombineres med kapitel 9 om græske verber, kapitel 10 om bøjning af ikke-imperative verber i præsens og kapitel 11 om de personlige pronomener. Så kan man udfylde de grundlæggende led i en græsk sætning –⁠ med undtagelse af adverbialled, som bliver emnet i et kommende kapitel. ■

Udgivet 23. april 2025.
Opdateret 24. april 2025.

Bibliografi

1. Dansk Fremmedordbog og Den Store Danske. 2009.
   ”Katatakse.” Lex –⁠ Danmarks Nationalleksikon. Hentet den 16. marts 2025. https://lex.dk/katatakse
2. Engberg, Sysse G. 1995.
   ”Lille kompendium i moderne græsk grammatik.” Anden, reviderede udgave.”
   https://www.academia.edu/24257781/Lille_kompendium_i_moderne_græsk_grammatik
3. Hesse, Rolf. 1998.
   ”Nygræsk-dansk ordbog –⁠ ordbog over moderne græsk / Σύγχρονο ελληνοδανικό λεξικό.” Athen: Patatakis Publications / Εκδόσεις Πατάκη. https://www.patakis.gr/books/02402⁠-⁠sygchrono-⁠ellinodaniko⁠-⁠lexiko⁠-⁠rolf⁠-⁠hesse/
4. Holton, David, Peter Mackridge, og Irene Philippaki-Warburton. 2016.
   ”Greek: An Essential Grammar.” Anden udgave. Routledge Essential Grammars. London og New York: Routledge.
   https://www.routledge.com/Greek⁠-⁠An⁠-⁠Essential⁠-⁠Grammar/Holton-Mackridge-⁠Philippaki⁠-⁠Warburton/p/book/9781138930681
5. Holton, David, Peter Mackridge, og Irene Philippaki-Warburton. 2012.
   ”Greek: A Comprehensive Grammar.” Anden udgave. Revideret af Vassilios Spyropoulos. Routledge Comprehensive Grammars. London og New York: Routledge.
   https://www.routledge.com/Greek-A-Comprehensive-⁠Grammar-of-the-Modern-Language/Holton-Mackridge-Philippaki-Warburton-Spyropoulos/p/book/9780415592024
6. Spang-Hanssen, Ebbe. 2024a.
   ”Postposition.” Lex –⁠ Danmarks National­leksikon. Hentet den 16. marts 2025. https://lex.dk/postposition
7. ⸻. 2024b.
   ”Præposition.” Lex –⁠ Danmarks Nationalleksikon. Hentet den 16. marts 2025. https://lex.dk/præposition